Klima... det er da noget, man spiser
8. juni 2010 af Jesper TornbjergFN's klimatopmøde blev en fiasko, men der er stadig liv i mange af de velsmagende initiativer, der blev sat i gang op mod COP15.
Husker du klimakonferencen COP15 i København… dette kuldsejlede forsøg på at opnå enighed om en begrænse skaderne af menneskets letsindige omgang med fossile brændsler? Jeg tror, at det eneste gode minde, jeg har fra de iskolde dage i december, var et besøg på en tapas-restaurant, der påviste, at det kan være en nydelse at spise mere klimarigtigt.
Nu er vi så halvvejs mod COP16 i Mexico, og det har Nyhedsbladet Dansk Energi (alt for læserne!) valgt at markere med et besøg på en af de øvrige ca. 60 københavnske restauranter, der har tilsluttet sig det frivillige initiativ Klima+.
Cirka en tredjedel af vores CO2-udledninger stammer fra produktion af mad, så det er ikke ligegyldigt, hvad vi putter i munden. De fleste af os ved efterhånden, at det klimamæssigt er en fordel at spise mere grønt og mindre kød, at nyde årstidens frugt og grønt samt at undgå for meget transport af fødevarer.
Velan… nu kan vi ikke trække den længere. Vi må have noget at spise! På en fortryllende sommeraften, hvor Nyhavn summer af liv, indtager vi vores pladser på Cap Horn. Menukortet har et passende bredt og indbydende sortiment, og der satses på økologi, økologi… og lidt klima. Cap Horn skilter ikke ligefrem med ’klimaet’, og den søde svenske servitrice ser forbløffet ud, da vi spørger til klima-retterne. Efter konsultationer i baglandet er vi klædt på til at bestille.
Til forret vælger min ledsager grillede jomfruhummere, der serveres med citron og kokkens hjemmelavede aïoli tilsmagt hvidløg. Klar klima-succes! Jeg selv går om bord i en tallerken grønne og hvide asparges, og selv om det er årstid, så er det åbenbart ikke helt så klimavenligt. Men lækkert alligevel.
Min hovedret påviser et klimakulinarisk paradoks. At multe er på klima-menuen, må skyldes, at den fanges i danske farvande. Multe er en subtropisk fisk, der kommer til Danmark om sommeren, og som er begyndt at yngle her, fordi havvandet er blevet varmere. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – heller ikke kuk i klimaet.
Multen er stegt i smør og serveres med speltkerner vendt i citruscreme. Læg dertil en potent hvid asparges og friske krydderurter. Det er bare i orden!
Min ledsager bliver ganske fyrig af chilierne i sit valg: Vegetardrømmen. Altså frisk fettucine-pasta med grønne asparges tilberedt med en stærk smag af Asien. Ingen nok så inkarneret vegetar går sulten i seng efter den - rigelige - portion.
Vi er mætte, men må smage desserterne. Man er jo på arbejde. Jeg skeler misundeligt over på den anden side af den hvide dug, hvor en portion knaldrøde jordbær forsigtigt vendt i appelsinlikør/passionsfrugt og anrettet med økologisk vaniljeis fremkalder uhm-lyde. Heldigvis får jeg lov til at smage… én mundfuld. Den klimavenlige hindbærkage, der holder fest sammen med is og rabarberpuré på min tallerken, er nu også venlig ved smagsløgene.
Alt i alt en herlig aften hvor velsmagende mad bliver krydret med god samvittighed over, at vi kunne have opført sig langt mere klimafjendtligt. Cap Horn og andre Klima+restauranter fortjener ros for at tage fat i den udfordring, forebyggelse af skæbnesvangre klimaforandringer er for os alle.
Mange brancher er så småt i gang med at forbedre CO2-nøgletallene, men der er lang vej mod en bæredygtig udvikling, for det kræver fantastisk meget mere end god vilje. Fra små restauranter til industrikoncerner skal der arbejdes systematisk med at nedbringe CO2-fodaftrykkene, og på det politiske niveau skal udvises mod til at træffe beslutninger, der umiddelbart vil være upopulære. Lad os håbe, at det civilcourage er til stede i Mexico sidst på året.
God appetit… og skål!
Læs mere på www.kk.dk/klimaplus.aspx og www.unfccc.int
