Hjem kære hjem
13. januar 2012 af Jesper TornbjergFremtidens bygninger - i Danmark og globalt.
Musikken spiller i stuen, der trods kulde uden for holder en behagelig temperatur takket være det lune fjernvarmevand i radiatorerne. En nyindkøbt jasmin sender en diskret duft ud i lokalet, og stearinlysene tilføjer et glimt af ekstra hygge. På væggene hænger der billeder med historier, og der er rødvin i glasset.
Hjem kære hjem!
Mens uret tikker, så står boliger og bygninger trofaste år efter år som skaller for privatliv og arbejde, drømme og realiteter.
Sådan vil det fortsat være, men bygningerne forandrer sig hastigt i disse år. De bliver stadig mere energieffektive, og forhåbentlig stadig mere bæredygtige økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Som dette nummer af Nyhedsbladet Dansk Energi dokumenterer, så bliver der nu landet over tænkt nye tanker blandt arkitekter, ingeniører, bygherrer og i energiselskaber. Det er godt nyt og nødvendigt, for fremover bliver der behov for byggerier, der helt anderledes radikalt spiller sammen med omverdenen.
Trend 1: Vi kan konstatere, at Kina (1,3 mia. mennesker), Indien (1,1 mia. mennesker) og en stribe andre lande med meget store befolkninger har en enorm økonomisk vækst i disse år. Den økonomiske tyngde rykker fra Europa/Nordamerika til Asien. Konsekvensen af væksten i øst er: PRES PÅ alle former for ressourcer: Olie, kul, na-turgas, biobrændsler, metaller, fødevarer (jord)… Dermed stigende priser på ALT. Noget bliver formentlig meget dyrt (fx olie).
Byggebranchen skal derfor i samarbejde med deres samarbejdspartnere tænke i at minimere forbruget af ressourcer og minimere bygningernes langsigtede driftsudgifter.
Trend 2: Urbaniseringen fortsætter overalt på kloden. 300 mio. kinesere flytter fra land til nye byer inden for de næste årtier. Disse megacities har behov for alt muligt, og da alt bliver dyrere, så bliver det stadig mere nødvendigt at tænke på tværs af boli-ger, bygninger, transport, arbejde, fritidsaktiviteter… så der skabes sammenhæng mellem tingene. El bliver en central energibærer, og det er vigtigt, at bygningerne spiller intelligent sammen med elsystemet.
Parterne skal derfor samarbejde om helheder – ikke én faggruppe ligger inde med alle de rigtige løsninger. Netværk og partnerskaber er uomgængeligt nødvendige.
Trend 3: Klimaudfordringen bliver KUN større. Det politiske pres for globale løsninger stiger, og konsekvenserne af det løbske klima bliver stadig værre. Politiske uenigheder gør imidlertid, at mange skal handle under uklare rammer samtidig med, at klimaet bliver mere ekstremt (monsterregn, oversvømmelser, tørke, orkaner…).
Byggebranchen skal derfor sammen med fx også it- og energibrancherne blive bedre til at læse det politiske spil og udvikle bæredygtige løsninger, der er robuste over for vejrets og politikkens luner.
Trend 4: Øget energieffektivitet og vedvarende energi kommer (af økonomiske, for-syningssikkerhedsmæssige og klimamæssige grunde) til erstatte kul, olie og naturgas i hvert fald i Europa, der kommer til at gennemføre en energirevolution inden for de næste 30-40 år. Konsekvens: Skærpede energikrav til bygninger, slut med oliefyr inden for de næste 10 år, slut med naturgaskedler inden for de næste 20-30 år, flere varmepumper, flere elbiler…
Udfordringerne er globale og ufattelig store – men det betyder også, at de løsninger, danske arkitekter, ingeniører og andre udvikler, ser ind i et globalt marked. Ministre, erhvervsfolk, embedsmænd og mange andre valfarter allerede nu til Danmark for at se, hvad vi kan teknologisk og organisatorisk.
Konsekvens: Bygge- og energibranchen erobrer verdensmarkedet sammen med deres visionære partnere!
