Energiudvikling - især på Fyn

Går du rundt med en god idé i tankerne, så er det nu, du kan få økonomisk støtte til at få den gjort til virkelighed. Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond kan frem til den 31. januar 2012 ansøges via et elektronisk ansøgningsskema.

Energi Fyns to fonde deler i 2012 for syvende år i træk midler ud til store og små projekter, og det sker denne gang ud fra en samlet fondspulje på op til 1,9 millioner kroner.

Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn og omkringliggende øer, som appellerer til og nydes af et betydeligt publikum.

Energi Fyns Udviklingsfond giver økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsprojekter relateret til Fyn og omkringliggende inden for energiudvikling eller elektrotekniske fagområder.

Energi Fyns Almene Fond gav i 2011 støtte til i alt 12 projekter, og Udviklingsfonden støttede 4 projekter.

Læs mere på http://www.energifyn.dk/energifyn/om-energifyn/fonde.aspx

 

18. januar 2012 af Jesper Tornbjerg